24. februar 2015
Kan vi eller kan vi ikke?
Vi kunne ikke foretage moment målinger men forespørgelsen på opgaven kom fra en god kunde. Der var brug for påvisning og dokumentation af momentet i en skrueaksel. Det hastede meget, for den skotske trawler og dens ejer, fandt sig nu på 3 uger fortøjeret til kajen i Kirkcudbright. Den nye motor han havde købt, var effektmæssigt større, i forhold til den oprindelige. Han kunne derfor ikke få tilladelse til at bruge skibet, af de britiske søfartsmyndigheder.
Vi blev kontaktet af vores danske kunde, som havde solgt en ny motor til Tom Carani, ejer af MFS Aeolus. Fordi den nye motor ikke har nøjagtigt samme specifikationer, som den tidligere, skal den nye motor drosles ned og sikres, så den kun kan afgive 265 HP. Der skulle for at verificere dette, forelægge målinger og ikke mindst, målemetoder der skulle godkendes af de engelske søfartsmyndigheder.
Opgaveløsningen var altså måling af afsat moment i skrueakslen, en torque måling. Udstyret eller knowhow til dette, var jo ikke ”in house” hos Uhre & Nybæk. Vi spurgte et par steder og endte op med en engelsk leverandør, som både havde erfaring med test men også noget særdeles brugbart udstyr.
Der kom en aftale i stand med den danske kunde, den desperate skipper og det engelske firma. Claus Nybæk mødtes med tekniker fra de engelske firma og en motor kyndig fra den danske kunde. Sammen tog de ombord på MFS Aeolus for test – påvisning af moment samt neddrosling af motor, så denne kunne godkendes af myndighederne.
David Bone, den engelske tekniker, havde sjældent set så angrebet en skrueaksel før. Rengørings processen før montage af strain guage, varede 2 lange timer med slibning og polering.
Til sidst var han tilfreds og fik med kirurgisk omhyggelighed og præcision, monteret en strain guage. Strain gaugen består, hvis det skal simplificeres, af 4 uafhængige modstande. Når denne er påmonteret en aksel, sammen med en transmitter og en 9 V batteriforsyning, vil et hvert vrid som følge af belastning, ændre modstanden og dermed de mV, der trådløst transmitteres til en receiver. Receiveren, der også måler RPM med laseroptik, forbindes så til en dataopsamler med et kabel. Via denne og til software på en PC, kan den afgivne effekt på motoren, momentet i akslen samt omdrejningerne på skrueakslen måles og sammenholdes.
Efter at have forladt kajen i Kirkcudbright og en sejlads på en time til åbent vand, kunne det maksimale tilladte moment sammenholdes med den effekt, som motoren maksimalt må afgive. Brændstofpumpen på motoren blev justeret til dette og plomberet. Effekt, moment og omdrejningstallene blev derpå verificeret ved gentagne test og skipper Tom og hans besætning, er forhåbentligt nu på vej ud for, at trawle efter ”konge muslinger”
Nu kan vi, Uhre & Nybæk har investeret i udstyr til Torque måling. Vi ser frem til, at fortælle mere, kontakt os endelig.